Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Her lidt forskellige traditionelle og utraditionelle facts om Guatemala:

Traditionelle facts:

  • Guatemala kan ses paa et kort her og har 13,824,463 indbyggere, hvoraf 51 % lever i fattigdom ifoelge Verdensbanken
  • Mayaindianere udgoer ca. 60 % af landets befolkning (af alle latinamerikanske lande har kun Bolivia en tilsvarende andel indianske indbyggere) – og ca. 80% af disse befinder sig i lavere samfundslag
  • Landets areal er 108.889 km2 (hvilket er 2,5 gange DK’s stoerrelse)
  • 70 % af den dyrkbare jord besiddes af 3 % af befolkningen ifoelge FN’s udviklingsorganisation, UNDP
  • Fra 1960 til 1996 var der borgerkrig i landet, hvor naesten 180.000 mennesker doede, 40.000 forsvandt og mindst 100.000 flygtede til Mexico
  • Guatemala har de senere aar haft en drabsrate på omtrent 5.000 drab pr. aar, hvilket er godt det samme som under borgerkrigen
  • Ved det seneste praesidentvalg i 2007 deltog kun 50 % af de stemmeberettigede
  • Gennemsnitsalderen i Guatemala er 20 aar
Utraditionelle facts:
  • Guatemalanere elsker friturestegt kylling: Pollo Campero, Pollo Rey og Pollolandia  er bare nogle af alternativerne til KFC
  • 90% af alle tiendas, panaderías og comedores (smaa butikker, bagerier og spisesteder) er opkaldt efter stedets ejerinde, fx Tienda Maribel, Comedor Carmencita og Panadería Lizy
  • Hustagene i Guatemala er hundenes territorium (dvs. naar du gaar paa gaden staar der hunde pa tagene og goer af dig)
  • Selv mellem familiemedlemmer bruges ofte “Usted” (“De”)
  • Fem forskellige guatemalanske partier har en haand i deres logo (se foto nederst)
  • Hver tredje bil i Guatemala er en Toyota pickup truck
  • Og hver anden har tonede ruder (alle ruder i bilen)
  • I Guatemala findes 3 ord for en loegn (paja, babosada, charada) + selve ordet loegn (mentira) – og saa ogsaa lige et for at lyve (casaquiar), udover at lyve (mentir). Maaske det har forbindelse til noget politik? (Tilliden til landets politikere er i hvert fald langt fra hoej)

This slideshow requires JavaScript.

Bemærk ogsaa den usandsynligt sleske praesidentkandidat fra Líder, José Manuel Baldizón (nok naeppe en type jeg ville vaelge at stemme paa).
.
*// Josías

Her nogle billeder fra byggepladsen, hvor vi er i gang med at laegge fundamentet til den nye bygning i forbindelse med Centro de Formación (der er et uddannelsescenter for unge, der gerne vil have et af de alternative jobs som elektrikere, toemrere og syersker i stedet for at blive en del af landets maaske storste virksomhed: narkotikahandelen):

Der bruges cementsaekke, sten og sand...

...og stoebes soejler

- Til "dejlig" musik der boelger ud fra dette vidunder

Hjaelp forresten gerne unge i Uganda til uddannelse her i siden –> (bare klik et par gange, der er ikke brug for oplysninger fra dig), og saa er der jo ogsaa rig mulighed for at stoette og hjaelpe de folk, der er haardt ramt af toerken i Oestafrika i oejeblikket – ligegyldigt om man selv befinder sig i Guatemala, Danmark eller et helt tredje sted paa kloden.. Vis da gerne dit gode hjerte her og her😉

*// Josías

PS. Det er lidt noget andet musik der bliver er populaert herovre – hoer et eksempel her (og ja det bliver rent faktisk taget serioest, og der bliver stort set udelukkende spillet musik i stil med dét paa alle radiokanaler)

Den seneste tid har for mit vedkommende vaeret meget praeget af sygdom (maven igen, bare vaerre denne gang), men efter en pillekur er jeg nu fit igen og er kommet i gang med konstruktionsarbejdet paa Centro de Formación, der i starten af sidste uge endelig begyndte. Indtil da har vi ventet paa byggetilladelsen, og derfor kom der lige et par ugers pause i konstruktionsarbejdet efter vi blev faerdige med parqueo’en. Heldigvis havde vi stadig arbejde med boernene og deres engelsktimer, saa vi ikke skulle gaa helt arbejdsloese (hvilket ville have vaeret temmelig trist)..

Her kommer der lidt billeder fra vores tur til “skytshelgenfest” i Almolonga (lille by i naerheden) og lidt andet forskelligt fra inden jeg blev syg:

Fint bar-agtigt feel de har givet alteret m. lidt neonlys

Til indvielse af landsbyskole

*// Josias

Efter et par dage med feber og diarré (ja, saa fik jeg ogsaa den utvivlsomme aere af at proeve det) tog jeg med Katharina, Jakob og vores tre kolleger fra byggepladsen (Dionisio, hans bror Giovanni og Luis) til Santa Clara de la Laguna ved Lago de Atitlán. Dionisio og Giovanni bor i en landsby (eller aldea) dér i naerheden og skulle hjem til familien, og de havde saa spurgt om vi ville foelges med – hvilket vi selvfoelgelig takkede ja til.

Lago de Atitlán er en stor og utroligt smuk soe, der ligger omkranset af bjerge, og det er bestemt ikke uden grund at der desvaerre er opstaaet nogle triste turistbyer rundt om (Santa Clara er dog ikke en af dem – Panajachel/Gringotenango er dog et forfaerdeligt eksempel). Men ja, I kan se det selv her:

Om aftenen efter at have set og sejlet togange paa tvaers af soeen tog vi ud til landsbyen (aldea’en) Panyebar, hvor vores bygmester og hans familie bor. Der fik vi saa spist aftensmad med familien og set huset, hvor de bor, som han selv har bygget. En meget hyggelig oplevelse med vores flinke arbejdskolleger, hvor vi fik leget lidt med boernene og udover selve huset ogsaa blev vist rundt til den lille have og fik hilst paa familiens to smaa skildpadder. Og bekraeftet over for den stolte bygmester Dionisio, at han og familien boede rigtig flot og dejligt.

En mere kontroversiel del af aftenen var, da snakken faldt paa kriminaliteten i landsbyen og omraadet omkring, hvor Dionisio kunne fortaelle, at der ikke laengere var nogen problemer paa den front i hans landsby – det var helt sikkert at gaa rundt herude, ogsaa i moerke. Altsaa ingen grund til bekymring der, for som han sagde, saa ved folk godt, at hvis de laver ballade, saa haelder vi benzin paa dem og saetter ild til – phhff.

Tak for nu, og tak til dem der har hjulpet med at stoette Invisible Children (–>) Bliv endelig ved🙂

*// Josias

Jeg har nu vaeret i Guatemala i to uger, og det har vaeret lidt af en omvaeltning; fra det pumpede program og de trygge rammer paa platformen i Suchitoto til at faa en ny familie (som dog er rigtig dejlig), moede menneskene fra orgenisationen her i Xela (“Shela”) og sidst men ikke mindst – efter efterhaanden mange ugers forberedelse (ogsaa foerste uge her var intro og bestod hovedsageligt af ekstra spanskundervisning og indfoering i Guatemalas og organisationens historie og nuvaerende situation) – endelig komme i gang med det, det hele handler om: det frivillige arbejde.

Arbejdet har indtil nu bestaaet af undervisning af elever fra 2.-3. klasse i matematik om eftermiddagen og lidt forskelligt om formiddagen: foerste dag gjorde vi rent paa Centro de Formación Profesional, der er en slags teknisk skole/erhvervsuddannelse, hvor unge her fra omraadet bliver uddannet til skraeddere, toemrere og elektrikere, og anden dag besoegte vi Peiles (Peile er den lokale organisation, vi arbejder for) hoensefarm, hvor vi rengjorde og klassificerede aeg til boernene paa Peiles nogen og tyve skoler i Xela, Huehuetenango og Costa Sur. Lidt underligt, men alligevel ogsaa fint at se nogle af de andre ting Peile har gang i..

Og fra i onsdags er vi saa begyndt paa den rigtige hverdag, hvor vi fra 7-13 arbejder med konstruktion, foreloebigt af et parkeringshus, saa Peiles bil ikke bliver nakket af en mara/bande – hvilket ellers ikke er usandsynligt: der er lidt nogle faa ubehagelige mennesker herude ogsaa – fx blev to laerere skudt paa en minibus under et roeveri 2 dage efter vi ankom. Derefter skal vi lave en ny bygning i sammenhaengende med Centro de FP, hvor de unge kan arbejde, naar de er faerdige med deres uddannelse i bygningen ved siden af, og 15-17 er det ekstraundervisning af boern fra omraadet, der er paa programmet.

En kort update – og saa lover jeg, at der kommer mere, inden der igen er gaaet to uger..! Alle skal ogsaa foele sig meget velkomne til at komme med kommentarer, opfordringer, spoergsmaal, smaa anekdoter el. andet man maatte have lyst til herunder – og hvis man skulle have faaet en sukkermad uden ekstra tilbehoer (eller bare er glad el. keder sig), saa ville det ogsaa vaere fedt at bruge et par klik (virkelig: intet andet er noedvendigt) paa at hjaelpe nogle boern i Uganda med skolegang –>

Tak for nu🙂

*// Josias

Det er efterhaanden ved at vaere et stykke tid siden, men jeg synes alligevel jeg vil fortaelle om vores ganske indholdsrige 1. maj:

Katharina, Jakob og jeg startede dagen med at tage bussen til San Slavador kl. lidt over syv om morgenen. I hovedstaden tog vi saa en taxa til El Salvador del Mundo, en stor plads, hvor 1.maj-marchen skulle udgaa fra. Vores meget grinende taxachauffoer (for mange aars kraftige benzindampe?) kunne dog naturligt nok ikke pga. de mange mennesker ikke komme helt frem til pladsen, saa vi gav ham han 6$ og gik det sidste stykke derhen. Paa pladsen fandt vi overraskende hurtigt de 13 latinamerikanere og facilitatorerne fra platformen og fik udleveret en roed Activista-t-shirt hver (se billeder laengere nede).

Lidt efter gik marchen i gang og frem kom banneret med opfordringen til at forbyde minedrift i El Salvador, som vi havde hjulpet med at male aftenen foer. De naeste 3 timers tid blev saa brugt paa at raabe slagsange som ‘La minería es una porquería’, mens vi gik gennem San Salvadors gader, og der blev snakket med forskellige journalister og folk om mineproblematikken.

Her nogle fotos:

Her startes marchen

Jakob ready to go

Mapuche (Juan Pablo fra Chile) med Activista-tegnet

Eduardo meget engageret i sit floejteri

Massivt politifremmoede

Daniel fra Nicaragua med Katharinas kamera

Efterfoelgende saa vi en meget flot og anderledes kirke (ligner udefra lidt en lille lufthavnsterminal):

Bagefter gik turen saa til Estadio Cuscatlán, hvor vi saa den foerste semifinale i slutspillet i den salvadoranske liga. Her fandt vi saa ud af, at modstanderen til Alianza (paa hvis stemningstribune vi skulle staa) spillede i roede troejer. Ikke saa godt, da de har det med at vaere glade for at give modstandernes fans nogle gode gammeldags taesk – hvilket vi efter kampen fik lov at se ved selvsyn: en mand blev bedt om at tage sin roede troeje af, og da han naegtede, gik seks mand paa ham – og ikke bare saadan lidt skub;, der virkelig slaaet igennem! Efterfoelgende fik ogsaa en politibil kaerlig behandling, og saa fik vi ovenikoebet ogsaa oplevet folk loebe gennem gaderne omkring stadion og raabe ‘¡Corre, Corre!’ til os.

Ret skraemmende at se, selvom vi paa forhaand var blevet advaret om Alianza-tilhaengernes adfaerd (de plejer aabenbart at goere saadan mod alle de andre holds fans). Derfor havde vi ogsaa skyndt os at koebe nogle Alianza-t-shirts, som vi skiftede til, saa det farligste for os endte med at blive saunaen paa tribunen. Men med 1,5 l vand og en halv tube solcreme lykkedes det at komme derfra i live. Selve kampen mindede noget om dansk 1. division med utroligt mange fejlafleveringer og endte med en 1-1’er, men alligevel en meget sjov og interessant oplevelse paa trods af nogle faas mindre behagelige optraeden.

Et billede at slutte af paa:

Spillerne kommer paa banen

Forresten skal alle vaere meget velkomne til at skrive kommentarer, forespoergsler, sjove anekdoter og andet herunder🙂

*// Josias

Foerst fotos fra paasken, som vi oplevede i Juayúa, der ligger lidt oppe i bjergene og derfor har nogle lidt lavere og (hvis man ellers husker en troeje om aftenen) behageligere temperaturer. Laengere nede nogle billeder fra vores ‘7 vandfaldstur’.

Folk pynter op og laver 'alfombras' i gaden

Og her fra omraadet med vandfald lidt uden for Juayúa: